Skibsofficer
Det er en uddannelse, der sætter dig i stand til at være arbejdsleder ombord på et mindre handelsskib og at stå for sejladsplanlægning. Du har det overordnede ansvar for skibets tekniske anlæg, navigation og diverse sikkerheds- og redningsudstyr ombord.
Der er flere moduler og flere linjer i uddannelsen - alt efter, hvad du lægger vægt på og hvor langt du vil nå. Der er blandt andet en DP 3000 officersuddannelse (DP 3000 betyder, at man virker som både skibsfører og maskinshef (DP = dual purpose = dobbelt formål) på små og mellemstore skibe (op til 3000 bruttoton) og en professionsbacheloruddannelse.
Som skibsofficer bliver du skibets øverstbefalende. Du får derfor et stort ansvar for både mennesker og materiel ombord.



